Hvorfor JEG er aktiv på nettet og hvorfor DU også bør være det

Vi befinder os midt i den digitale tidsalder som startede for ca. 25 år siden. Flere og flere af de ting vi er vant til at bruge i dagligdagen bliver, eller er allerede blevet, digitaliseret. Det gælder bl.a. billeder, film, musik, nyheder og ikke mindst kommunikation. Om kort tid kan vi kun komme i kontakt med offentlige myndigheder via internettet (computer, tablet eller smartphone), så vi kan lige så godt vænne os til at bruge disse redskaber først som sidst. Der er nemlig ingen vej uden om, hvis vi vil undgå at blive hægtet af samfundsudviklingen.

Internettet (også kaldet cyberspace, webben eller informationsmotorvejen) er stedet hvor det meste foregår. Nettet er en dynamisk størrelse der hele tiden vokser og udvikler sig i takt med brugernes aktivitet. Nye tjenester og smarte features bliver tilføjet non-stop, og for de flestes vedkommende er det blevet en helt naturlig ting at betale sine regninger, læse nyheder, sammenligne priser og handle på nettet. Desuden finder vi her et guldgruppe af nyttige informationer om stort set alt mellem himmel og jord – og det i et omfang som selv de bedste biblioteker ikke kan matche.

En anden vigtig grund til at jeg er aktiv på nettet er, at det giver mig mulighed for at vise eller fortælle andre hvad jeg går og laver, oplever, interesserer mig for, samt eventuelt mener om forskellige ting. Samtidig giver det mig også mulighed for at følge med i hvad andre laver, oplever, mener o.s.v. Altså en meget nyttig form for flervejskommunikation. Dette er også grunden til at sociale netværk som Facebook, Twitter, Myspace, o.m.a. er blevet så populære de senere år. Folk har opdaget hvor hurtigt og nemt det er at holde kontakt med familie, venner og bekendte. Og som bekendt er god kommunikation nøglen til bedre forståelse mellem mennesker – og det har aldrig været nemmere end i dag.

En blog har den fordel at man har fuld kontrol over udseendet, kan bestemme hvem der må skrive og kommentere, og endda hvem der kan læse den. Kommentarsystemet giver desuden mulighed for at en dialog kan finde sted mellem én eller flere personer. At skrive et indlæg foregår på samme måde som i et tekstbehandlingsprogram (fx Word). Teksten kan formateres efter behov og man kan indsætte links, fotos og videos. Man kan endda poste et indlæg direkte via mobiltelefonen fra et hvilket som helst sted i verden, hvad enten man står på toppen af Mount Everest, er på safari i Africa, eller blot nyder en stille sejltur på Gudenåen.

Jeg vil derfor endnu engang opfordre jer alle til at deltage på denne blog. Det er en unik mulighed for at dele jeres oplevelser, glæder, frustrationer, meninger og interesser med resten af familien. Som jeg skrev til Marianne i en mail: vi bliver nødt til at bryde det nedarvede kommunikationsmønster fra vore forældre hvis vi skal undgå flere koks og misforståelser i fremtiden. Det er ikke nok blot at give en besked videre til nogle få i familien og så regne med at de informerer resten. Det går næsten altid galt!

Hvis man absolut ikke har tid eller lyst til selv at skrive bare engang imellem, kan man alternativt klikke på knappen i højre side hvor der står “Follow”. Så vil man automatisk modtage en email når nogen har skrevet et nyt indlæg på bloggen.

Kommentér venligst herunder, så jeg kan høre hvad I mener.

There’s No Business Like Photo Business…

Privet Blooms (click image to enlarge)

Jeg har netop indgået en licensaftale med et amerikansk firma som ønsker at bruge nogle af mine blomsterbilleder i deres produktioner. Aftalen er ikke eksklusiv, hvilket betyder at jeg bevarer rettighederne og fortsat kan sælge dem som prints, postkort og kalendere. Ovenstående (Ligusterblomster) er et af de billeder firmaet har ønsket at ‘leje’ og prisen de betaler ligger langt over hvad jeg selv havde forestillet mig.
 
Firmaet hedder iøvrigt thelab og har en ganske interessant hjemmeside. Se selv her.

Show Me Your Workspace, and I’ll Tell You Who You Are

My workspace (click image to enlarge)

Når jeg ikke sidder foran computeren, er ude at fotografere eller går og roder i haven, er der stor sandsynlighed for at du kan finde mig hér i dette lille værksted i mit udhus. Jeg sætter pris på at have et sted hvor jeg ikke behøver at rydde op og holde orden hele tiden, men tro det eller ej – jeg ved præcist hvor alting er 😉